Musikkens Hus

Har du og dine børn/børnebørn lyst til at komme i Musikkens Hus og se…

Mysteriet om den forsvundne kat 

Fra Ramasjang Mysteriet 

 

 

Kristian fra Ramasjang Mysteriet er havnet i problemer – hans elskede kat er forsvundet. Nu gælder det om at finde ud af, hvem der er den skyldige kattenapper.
Er det fodboldtosse Ronni Roligan, danseglade Staffan, Fru Pudderkvast, Pølsetyven Preben, Reichardt Thomsen, Camping Vagn eller den smukke, men bedrageriske Hanne Riffel?
For at løse mysteriet får Kristian brug for hjælp fra publikum. Sammen skal I sammenligne fingeraftryk, undersøge lommer og til sidst afsløre skurken. Undervejs bliver der masser af musik og genkendelige sange fra det populære tv-program – en oplevelse skræddersyet til børn i alderen 3–10 år og deres familier.

PAS har reserveret 50 billetter til forestillingen d. 10. oktober 2026 kl. 11.Forestillingen varer 45 minutter.
Billetten koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Der kan maks. købes 4 billetter per medlem.

Billetterne sælges på mail personaleforeningen@rn.dk den 15. februar fra kl. 18.00.

Hvis du har fået billetter, får du en mail senest den 19. februar.

Når du har modtaget ovennævnte mail, skal du bekræfte modtagelse af denne, samt betale billetterne med det samme. Du kan indbetale beløbet på MobilePay til PAS, nr. 904024, og skrive ”Ramasjang” i beskedfeltet.
Hvis du ikke har MobilePay, bedes du skrive en mail retur om, at du ønsker at betale kontant. Dette skal ske på første afhentningsdag den 24. februar på PAS kontoret kl. 15.30-17.00.
Besvarer du ikke mailen og betaler billetterne senest den 24. februar tilbydes billetterne til anden side.
Billetterne skal afhentes den 24. februar eller den 3. marts på PAS-kontoret i tidsrummet 15.30-17.00. Husk dokumentation for medlemskab af PAS, samt kvittering for køb på MobilePay.

Med venlig hilsen PAS.